Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Medier: Southampton er nået til enighed med Napoli
Det har indtil videre været et stille transfervindue for Southamptons vedkommende, der kun har sagt farvel til Jose Fonté med skiftet til West Ham.
Southampton måtte lide et stort slag i jagten på det europæiske pladser, da Charlie Austin i december måned pådrog sig en seriøs skulderskade.
Derfor har The Saints siden da været på jagt efter fortstærkninger til angrebet og tidligere på måneden skulle Southampton have budt omkring £13 millioner til Manolo Gabbiadini. Det bud blev dog afvist af Partenopei, der ikke var tilfredse.
Der meldes dog nu gennembrud i forhandlingerne mellem de to parter.
Således skriver medier som Sky Sports og The Guardian, at Napoli og Southampton nu er enige. Prisen bliver som udgangspunkt omkring £15 millioner, men kan stige til £17,5 afhængigt af nogle præstationsbaserede klausuler.
Gabbiadini har fået begrænsede muligheder for den syditalienske gigant i denne sæson. Manager Maurizio Sarri foretrak først polske Arkadiusz Milik, men da den polske angriber senere blev skadet i en landskamp mod Danmark.
Da tænkte mange, at Gabbiadini ville få chancen, men i stedet foretrak Sarri den normale kantspiller, belgiske Dries Mertens, på toppen og belgieren har imponeret i en sådan grad, at Gabbiadini atter blev henvist til bænken.
Med Milik på vej tilbage fra skade valgte Gabbiadini, der har seks landskampe for Italien og har scoret 15 mål i 55 optrædener for Napoli, at skifte væk fra klubben.
Annonce