Mourinho: Schweinstegier kan kæmpe sig tilbage på holdet
Manchester United møder søndag Wigan i FA Cuppens 4. runde, og her er det med både Luke Shaw og Bastian Schweinsteiger i startopstillingen.
Reserverne har ikke fået meget spilletid for United under Jose Mourinho, og især sidsnævnte har været ude i kulden. Efter salgene af Morgan Schneiderlin og Memphis Depay slår portugiseren dog fast, at midtbanespilleren sagtens kan kæmpe sig tilbage på holdet og få nogle kampe for De Røde Djævle.
– Det er normalt med Luke. Han har været skadet og er kommet tilbage i træning, så det er en normal mulighed for ham, udtaler han til BBC Sport og tilføjer:
– Basti kan være en overraskelse for nogen, eftersom vi valgte ikke at have ham som en del af truppen i nogle måneder. Siden øjeblikket, hvor han kom tilbage på holdet, har han kæmpet for sine muligheder, og der er mange kampe på programmet nu.
– Vi har den udsatte kamp (mod Manchester City red.) pga. EFL Cup-finalen, Europa League og så har Morgan Schneiderlin og Memphis Depay forladt klubben. Truppen er mindre, og vi har brug for ham. I dag er en mulighed for ham for at spille og vise, at han er klar – endda til Premier League.
Schweinsteigers plads i startopstillingen er tyskerens første i mere end et år.