Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruun og Bischoff: Det er nu eller aldrig for Liverpool

27.01.2017 Kl. 11:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool er dumpet ned som nummer fire i Premier League, godt nok kun to point efter Arsenal på andenpladsen, men i utrolig dårlig form. Jürgen Klopps tropper har i alle turneringer kun vundet én af de seneste syv kampe og den sejr kom mod undertippede Plymouth i FA Cup'en. 

Ifølge Mikkel Bischoff, så kan Liverpools bundholdskompleks koster titlen for dem i denne sæson:

– Der er bare historien om, at Liverpool altid leverer mod de store hold. Men de har tabt til Burnley, de har tabt Bournemouth, de har spillet uafgjort med Sunderland og så taber de til Swansea. Det er fire af de aller dårligste hold i Premier League og så kan man altså næsten ikke blive mester i Premier League, siger Bischoff og uddyber:

– Det fortæller måske noget om spillestilen, Liverpool vil gerne have at det er lidt mere åbent. Mod de hold, der ikke vil have bolden, der har Liverpool større problemer, for de har ikke så meget fantasi i øjeblikket.

Også Morten Bruun ser, at formen lige nu er et problem for Liverpools chancer i toppen i denne sæson – det er nu eller aldrig, lyder beskeden fra Bruun:

– Det begynder at være alarmerende for Liverpool nu, for det er faktisk en lang periode, hvor de ikke har spillet godt og heller ikke har fået resultaterne.

– Og de skal til at sige til dem selv, ''hvis vi skal have fat i det her, så skal det også være nu, for ellers løber sæsonen fra os'', siger Bruun.

Liverpool skal i denne weekend i aktion mod Wolverhampton i FA Cup'en. Den kamp spilles lørdag klokken 13.30.

Annonce