Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Detaljer lækket: Sådan ser Manchester Citys trøjer ud i næste sæson

27.01.2017 Kl. 09:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Markedet for fodboldtrøjer er enormt, og derfor kæmper de store sportsbrands hvert år om at tilkæmpe sig nye – og ikke mindst fastholde – deres partnere.

Det er allerede bekræftet, at Chelsea til næste sæson skifter fra Adidas til konkurrenten fra Nike. Chelsea havde ellers en længere kontrakt med det tyske brand, men den aftale har de nu brudt for £40 millioner. Dog giver Nike et plaster på såret ved at give London-klubben £30 millioner mere om året end de fik af Adidas.

Tottenham går ligeledes over til Nike fra Under Armour.

Det eneste hold i Premier League, der i denne sæson er Nike-sponsoreret, er Manchester City, som i næste sæson fortsætter med den amerikanske gigant.

Footy Headlines er kommet i besiddelse af billeder og detaljer, der fortæller lidt om de tre nye spillesæt til den kommende sæson.

Hjemmebane: 
Igen i næste sæson bliver det altså Nike, der leverer trøjerne, mens Etihad Airways igen bliver trøjesponsor. Trøjen forventes at blive sat i salg i juli.

I Manchester Citys nye hjemmebanetrøje kommer vi til at se en farvekombination, der ikke rigtigt er set før i klubbens historie. De primære farver vil blive lyseblå, hvid og mest interessant mørkerød. 

Den lyseblå farve vil altså blive fastholdt som i de seneste trøjer, hvilket også gør sig gældende med den hvide farve. Den røde farve, også kalder 'Maroon' har tidligere været med på andre trøjer, men aldrig hjemmebanetrøjen. I 2012/13 var hele Manchester Citys udebanesæt denne farve som en hyldest til det City-hold, der i en lignende trøje vandt FA Cuppen i 1956.

Maroon-farven er ligeledes tidligere blevet brugt til detaljer på strømperne, men nu vil den altså også få en rolle at spille på hjemmebanetrøjen.

Nike-mærket og Etihads print bliver mørkeblå, så trøjens midte kommer til at se nogenlunde således ud. Dermed er det altså ikke de store ændringer, der foretages på hjemmebanetrøjen – ud over den røde farve, som skal blive spændende at se, hvordan denne vil komme til udtryk.

Udebane:
Ligeledes i juli 2017 forventes Citys udebanetrøje at komme på markedet, og denne bliver markant anderledes end den nuværende sorte trøje med røde ærmer.

Den primære farve vil blive rødlig og ligne noget, man så fra Manchester Citys tredjetrøje i 2002-03 som ses nedenfor.

Citys primærfarve, lyseblå, vil også komme til at figurere på den nye udebanetrøje, hvor de forskellige print vil komme i denne farve. 

Nedenfor ses et billede af midten af den nye udebanetrøje, hvor den nye farve kan ses.

Tredjetrøje: 
Den sidste og tredje trøje, som Manchester City vil benytte sig i de europæiske turneringer i næste sæson bliver ret interessant og langt væk fra de orange tredjetrøje, klubben i denne sæson bruger.

Trøjen kommer ud lidt efter de andre, og forventes først at se dagens lys i september.

Dette spillesæt bliver gråt og kan komme til at ligne noget, man tidligere har set fra Umbro i 2012-13.

Igen vil vi se en ny grundfarve, men det lyseblå vil gå igen som på udebanetrøjen, hvor Nike-logoet og Etihad Airways vil være lyseblåt.

Hvad synes du om de nye farver?

 

Annonce