Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United vil udvide Old Trafford

Af Jeppe Augustsen
25.01.2017 Kl. 09:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er sket meget på stadionfronten i engelsk fodbold de seneste år. I sommer blev Anfield udvidet med 8.500 tilskuerpladser, mens Chelsea og Tottenham har fået tilladelse til at bygge nye stadions.

Nu vil Manchester United også udvide tilskuerkapaciteten på Old Trafford, hvor der lige nu er plads til 75,643 tilskuere.

Ifølge Daily Mail har klubben i sinde at udvide med 12.000 tilskuerpladser, så der vil være plads til 88.000 tilskuere, og dermed vil det blive det andet største klubstadion i Europa – kun overgået af Camp Nou. Old Trafford kan dermed blive det andet største stadion i landet, da Wembley har plads til 90.000.

Manchester United vil udvide Sir Bobby Charlton-tribunen med 7.500 pladser. En ny teknologi gør, at det ikke længere er nødvendigt at bygge en tunnel til den jernbane, der går forbi Old Trafford, for at udvide stadionet. 

4.500 pladser skal tilføjes ved hjørnerne på Old Trafford, og byggeriet kan gå igang uden at reducere den nuværende kapacitet. 

Annonce