Koscielny: Burnley-sejr var utrolig vigtig
Arsenal var de klare favoritter til at tage alle tre point, da man i weekenden mødte Burnley i Premier League.
The Gunners endte da også med at vinde opgøret 2-1, men det var først efter kæmpe dramatik i slutfasen af kampen.
I starten af overtiden fik Burnley nemlig tildelt et straffespark, som de udnyttede til at udligne til 1-1.
Dermed så du ud til, at Arsenal havde smidt to vigtige point i kampen om at hænge på Chelsea i toppen, men i det absolut sidste øjeblik af kampen fik Arsenal ligeledes tildelt et straffespark.
Her formåede Alexis Sanchez på kølig at sende bolden i nettet til slutresultatet 2-1 – en utrolig vigtig sejr, hvis man spørger klubbens franske forsvarsspiller, Laurent Koscielny.
– Det var hårdt, fordi vi lukkede et mål ind lige efter de 90 minutter, og vi vidste, at vi nu kun havde syv minutter til at vinde kampen, udtaler Laurent Koscielny ifølge klubbens hjemmeside.
– Vi havde en mulighed for at få målet på straffe, og her scorede Alexis Sanchez, fortsætter Koscielny.
– Så 2-1 endte det, og det var vigtigt for vores selvtillid at blive ved med at vinde, og med de andre resultater, så var det her tre meget vigtige point.