AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
Football|FA|Youth, Cup|Final|Second, Leg|Club, Soccer|Soccer
05:04:2015 15:19
Andreas Christensen - en dansker med stor fremtid

Påsken er over os. Blomsterne blomstrer, og det samme gør sig gældende for mange danske talenter og især for et dansk talent i Premier League, Andreas Christensen. Vi har her på PLBOLD valgt at tegne et portræt af fremtidens mand for Danmark.


Tidlige karriere
Andreas Bødtker Christensten, bedre kendt som Andreas Christensen, er en ung knægt på 18-år, der blev født i Lillerød. Unge Christensen startede til fodbold i en meget ung alder, hvor han tilbragte otte år i Brøndby IF fra 2004-2012 og tiltrak en masse europæisk eliteklubbers interesse, hvilket inkluderer klubber som Arsenal, Chelsea, Manchester City og Bayern München. Den 7. februar 2012 blev interesse til realitet, da Andreas Christensen skiftede til Chelsea på en fri transfer, hvilket var i slutningen af André Villas-Boas' Chelsea-æra som manager. Da Christensen sluttede sig til Chelsea blev han spurgt om, hvorfor han lige havde valgt Chelsea som sin nye klub, hvortil han svarede: - Jeg har valgt Chelsea, fordi de spiller den form for fodbold, som jeg kan lide. 

Danskeren brugte lidt tid i starten på at vise fatningen og lære kernen af Chelseas forsvarsspil på deres ungdomshold, men han imponerede klubbens ungdomstræner så meget, at fik sin debut på U21-holdet før jul - det var dog i FA Youth Cup, hvor han tiltrak sig mest opmærksomhed.
Den 1.88 m høje forsvarsspiller scorede sit første mål i fjerde runde mod Charlton, der inspirerede de unge Chelsea-spillere til at kæmpe sig tilbage i kampen, efter man var kommet bagud 2-0.
Den tidligere Brøndby-spiller spillede alle kampe undtagen to på vej mod finalen. De i alt 11 U21-kampe i den sæson understregede et niveau af modenhed i danskerens spil, som ikke mange på hans alder har på det tidspunkt, hvilket også gjorde, at Christensen fik sin europæiske debut i NextGen-serien for U19-spillere i defensiv midtbanerolle mod Ajax i december 2012.

Christensen blev første gang indlemmet i Chelseas førsteholdstrup i deres sidste kamp i 2012-2013-sæsonen den 19. maj 2013, men han kom ikke i spil i kampen, som endte med en 2-1-sejr over Everton, hvilket samtidig var Rafael Benítez' sidste kamp som manager.  I Chelseas USA-tur i førsæsonen 2013-2014 var den unge dansker igen en del af førsteholdstruppen, hvor han underskrev en professionelkontrakt med klubben derefter.

Professionel karriere
Efter den unge forsvarsspiller havde underskrevet en professionel kontrakt med klubben, i en alder af bare 15 år, tilbragte han 2013-2014-sæsonen sammen med Dermot Drummys U21-mandskab, hvor han fik 25 optrædener for holdet, der lå nummer et og endte med at vinde ligaens playoff-spil. Christensen scorede sit første U21-mål for klubben i en kamp mod Manchester City i oktober, som the Blues vandt 2-1.
Han startede alle FA Cup Youth-kampe for klubben fra femte runde og fremefter, da Adi Viveash' unge vandt en mindeværdig finale mod Fulham.

Andreas Christensen var også en del af Chelseas førsæson i denne sæson, og derefter blev han udnævnt til at være en del af Jose Mourinhos mandskab for 2014-2015-sæsonen. Den talentfulde forsvarsspiller har imponeret Mourinho, hvilket han blev belønnet for, da han fik sin officielle Chelsea-debut den 28. oktober 2014 i fjerde runde af Capital One Cuppen mod Shrewsbury, hvor han spillede højre-back og fik fuldtid - Chelsea endte med at vinde turneringen med 2-0 over Tottenham, hvor Christensen også fik rosende ord med på vejen fra Mourinho, da den karismatiske portugiser udtalte sig om endnu en titel til samlingen. 

Chelseas solide defensiv bestående af Gary Cahill og anfører John Terry har været kilde til, at den unge dansker ikke har fået særlig meget spilletid efter sin debut, da han først var i aktion for klubben igen i det nye år i en FA Cup-kamp den 24. januar mod Bradford City, hvor Christensen og co. indkasserede et pinligt 2-4-nederlag til League One-klubben - også her blev han brugt som højre-back, selvom ønskepositionen er som CB.

Landsholdskarriere
Andreas Christensen er et utroligt stort forsvarstalent, hvilket blev kraftigt cementret, da han i 2012 blev kåret til årets danske U17-talent. Grundet sit talent kan den unge dansker allerede skrive en masse ungdomslandskampe på sit cv. Den 19-årige dansker har således fået kampe på U16,17,19 og U21-landsholdet, hvor det henholdsvis er blevet til én, to, to og 15 kampe og alt i alt tre mål. Trods sine blot 19 år, så har han etableret sig som en stor profil på U21-mandskabet, noget der står soleklart, da han er landsholdets anfører.

10 ting, du (måske) ikke vidste om Andreas Christensen

1. Han har kontraktudløb den 30/06-2016 - men mon ikke han får den forlænget?

2. Han har alt i alt spillet 4.981 minutter for Chelseas forskellige hold, hvor han har scoret fire mål, lavet seks assist og kun fået ét gult kort.

3. Christensen er 1.88 m høj, men han vejer kun 74 kg.

4. Andreas Christensens 2014-stastik for Chelseas A-hold lyder som følger: 2 kampe spillede kampe, 0% i skudpræcision, 0 mål scoret, 5 mål indkasseret, 5 erobringer, 4 clearinger, 1 succesfuld tackling og 0 gule- og røde kort.

5.  Christensens største sejre i karrieren:  Største sejr i Chelsea-trøjen lyder på 5-0 mod Steaua Bukarests U19-hold i UEFA Youth League den 10 december 2013, største sejr i landsholdstrøjen i en venskabskamp lyder på 5-1 mod Cypern den 17 oktober 2011, hvor han kun spillede 41 min og største sejr i en officiel U-landsholdskamp lyder på 8-0 mod Estland den 5. marts 2014 for U21-landsholdet. 

6. Christensens største nederlag i karrieren: Største nederlag for Chelseas A-hold kom i FA Cup-kampen mod Bradford City, hvor man tabte 2-4, største nederlag i UEFA Youth League lyder på 1-3 til Schalke 04 og største nederlag i en venskabskamp for det danske ungdomslandshold lyder på 2-0 til både Frankrig og Schweiz.

7. Han har kun vundet tre ting i sin karriere, eksklusiv individuelle priser - Ligatitlen med Chelseas U21-mandskab i 2013/14-sæsonen, FA Youth Cuppen i 2014 og Capital One Cuppen i 2015 med Chelseas førstehold. 

8. Andreas Christensen har spillet mod nogle af topklubbernes U21-hold flere gange i form af City, United og Liverpools U21-hold - her er statistikkerne imod dem: Fem kampe mod City,  der bød på fire sejre, ét nederlag og ét mål, fire kampe mod United,  der bød på én sejr, to uafgjorte, ét nederlag og ét mål og tre kampe mod Liverpool, hvor Christensen og co. har tabt alle tre.

9. Den unge forsvarsspiller har ingen officiel skadeshistorik, hvilket lige er sådan noget, der er brug for på det danske A-landshold - bare kig på den tidligere Liverpool-forsvarsprofil, Daniel Agger.

10. Christensens markedsværdi er steget markant fra 5. oktober 2014 til 12. februar 2015, hvor prisen på ham på det tidspunkt lå på 660.000 pund.
Grafen nedenfor viser Andreas Christensens udvikling i Chelsea i form af prisen på ham:


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE