Min mening: United kan udfordre Chelsea og City

Louis van Gaal har sat skik på De Røde Djævle

Det ligner det i hvert fald, at hollænderen langt om længe har formået. En sejrsstime på seks og kun ét nederlag i de seneste 11 Premier League-kampe taler sit tydelige sprog. Spillet er stadig ikke sprudlende, og forsvaret ser stadig ikke for solidt ud, men van Gaals tropper skraber point sammen. Og netop dét, at kunne få sejre uden at spille prangende, var noget, som kendetegnede Manchester United under Sir Alex Fergusons tid i klubben. Karismatiske van Gaal har stadig ikke bestemt sig for hvilken taktik, han ynder at spille med. Jeg er dog af den overbevisning, at hvis det skulle lykkes ham at få alle spillere fit for fight, så går han over til at spille med fire mand i bagkæden. Selvom taktikken stadig ikke fungerer perfekt, virker spillerne til at være bedre tilpas nu, end for bare to måneder siden. Van Gaal sagde dengang, at han skulle bruge tid, og nu begynder hollænderens arbejde at bære frugt.

Falcao, Rooney og Van Persie er ligaens bedste angreb

På papiret måske. Indtil videre har Falcao på ingen måde vist som den bomber han har været i henholdvis Porto, Atletico Madrid og Monaco. Den 28-årige colombianer har nettet én sølle gang i 295 minutter. Det er ikké okay for en angriber af hans kaliber – manglende form eller ej. Indtil for bare et par kampe siden lignede Robin van Persie en færdig mand på absolut topplan, men jeg skal da lige love for, at han har vist sig frem fra sin bedste side. Fire mål og to assists i sine sidste fire kampe viser med al tydelighed, at han er klar til bombe videre for Manchester United. Sidst, men ikke mindst, er der Wayne Rooney, anføreren, som også har hævet sit niveau i de seneste kampe. Rooney er endda blevet brugt på den centrale midtbane og som offensivt midtbane, selvom han har udtalt, at han fungerer bedst som spydsspids. Trods det faktum, at han bliver brugt andre steder end sin ønskeposition, kommer han frem til mange chancer. Det, jeg vil frem til, er, at ingen af de tre verdensklasseangribere lader til at have fundet den absolutte topform endnu, og når de først gør det – ja, så har Manchester United ligaens bedste angreb.

David De Gea redder kastanjerne ud af ilden

Efter at have fået massiv kritik i sin start som førstemålmand i Manchester United, får den spanske keeper nu den anerkendelse, han fortjener. Jeg kan lige så godt sige det, som det er; Jeg er Chelsea-fan, og jeg er enorm fan af både Petr Cech og Thibaut Courtois, som jeg mener begge hører til blandt verdens bedste målmænd. I denne sæson har De Gea måske overstrålet mine to målmænd. Det har han ikke gjort, fordi han har et fantastisk foran sig, som Courtois har. Derimod har han været kampafgørende i flere omgange, når han med fantastiske tv-redninger har holdt Mario Balotelli, Leighton Baines med flere fra at score. Den spanske målmand med de hurtige reflekser har allerede sikret United flere vigtige point, og jeg kan ikke se, at hans niveau kommer til at falde i takt med at United får etableret en fast bagkæde.

Ingen europæisk deltagelse

Det er en kendsgerning, at Manchester United ikke spiller europæisk fodbold i denne sæson, efter sidste sæsons miserable resultater under ledelse af David Moyes. Men det skal United-fansene slet ikke tage så tungt. Jeg ser det faktisk som en klar fordel i Uniteds genopbygningsprocess. Louis van Gaal får masser af tid til at arbejde med sine spillere på træningsbanen (når skaderne da ellers ikke tager overhånd), i stedet for at skulle rejse til Rusland på en kold decemberaften. Og netop tid på træningsbanen er vigtigt, når man har van Gaal som manager. Hollænderen er sprængfyldt med idéer, og det tager tid at implementere dem. Men i denne sæson har han alle muligheder. Udover ikke at spille europæisk, er United også allerede ude af Carling Cuppen, hvor Milton ydmygede United med 4-0. Men det er faktisk heller ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. I sidste sæson så vi alle sammen, hvordan Liverpool drog fordel af at ryge tidligt ud af den ubetydelige cupturnering, samtidig med at de ikke deltog i europæisk fodbold. Det er det, jeg mener, kan blive den største faktor for United i jagten på Chelsea og Manchester City.

African Nations Cup rammer ikke

Det afrikanske mesterskab er ikke noget, der betyder noget for Manchester United, da de ikke har nogen afrikanske spillere inde omkring førsteholdet. Det har både Chelsea og Manchester City derimod. Chelsea kan risikere at undvære John Obi Mikel og Mohamed Salah i tre uger. Ja, ingen af de to spiller en betydelig rolle hos The Blues, men bredden på det tidspunkt af sæsonen er vigtig. Hos Manchester City står det værre til, da en af klubbens vigtigste spillere, Yaya Toure, skal afsted med Elfenbenskysten, der som altid er blandt favoritterne til at vinde det afrikanske mesterskab. Samtidig med at midtbaneprofilen rejser til Afrika, udløber Frank Lampards lejeaftale, og det sætter Manuel Pellegrini i en svær situation. I tre uger kan klubben risikere kun at råde over de to brasilianere, Fernando og Fernandinho, samt James Milner til den centrale midtbane. Det kan koste dyrt for City, der også stadig er med i Champions League, hvor der i den periode gøres klar til 1/8-finaler. United kan profitere af de to konkurrenters fraværende spillere.

United møder i 32. runde City hjemme på Old Trafford, mens Chelsea ugen efter byder op til dans på Stamford Bridge. Det bliver altafgørende, for de indbyrdes kampe har enorm betydning.

Lige nu er der otte points forskel mellem Chelsea på førstepladsen og United på tredjepladsen. Jeg siger ikke, at United står med trofæet i hænderne efter 38. runde, men jeg synes, at de skal tages i betragtning, når man snakker om hvilke hold, der kan vinde Premier League i denne sæson.