Austin nedlagde Aston Villa
De første par minutter af 9. rundes mandagskamp på Loftus Road mellem QPR og Aston Villa begyndte med overtag hos værterne, som havde et par gode indlæg, dog manglede slutproduktet. Herefter fulgte 10 minutter, hvor spillet skiftede meget mellem de to hold, og hvor ingen af holdene dog kom frem til det store.
Dette blev dog ændret, da Bobby Zamora modtog en lang bold fra midterforsvaret, lagde bolden af med brystet til Charlie Austin, som resolut sparkede bolden ned langs venstre målstolpe. En middelmådig omgang fodbold med manglende højdepunkter. Aston Villa på bolden, og QPR eneste våben er kontraangreb.
Anden halvleg startede stik modsat første halvleg, og fire minutter inde i kampen får Aly Cissokho ikke udnyttet en stor chance efter en-to kombinationer med Carlos Sanchez, som hidtil havde spillet en stor kamp.
Et par momenter senere er vi en smule udenfor QPR’s felt. Ashley Westwood sparker direkte på frispark, og riposten lander hos Ciaran Clark, som skuffende må se til mens bolden ryger et par centimeter forbi højre stolpe.
En periode følger, hvor Aston Villa igen er i boldbesiddelse, men stadigvæk ufarlige. Få minutter før 2-0 målet får indskiftede Junior Hoilett, som havde et fint indhop, en god aflevering på kanten af feltet, hvor han afslutter med det lange hjørne som mål, men desværre for canadieren rammer bolden højre stolpe. En advarsel til Aston Villa om, at QPR’s vævre og hurtige spillere kan true på kontra.
Det virkede ikke til, at Aston Villa tog advarslen seriøst, da Vargas rykker op langs højrefløjen, hvor han smækker et fladt indlæg mod første stolpe, hvor målscoreren til 1-0, Charlie Austin kommer før sin direkte oppasser og placerer bolden i nederste højre målhjørne. 2-0 til værterne.
Herefter forløb et par store chancer til begge hold, men det blev ikke til mere, og QPR får 3 vigtige point efter 3 nederlag på stribe.