Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Terry: Det var min ide at lade mig udskifte i minut 26

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
21.05.2017 Kl. 18:27
Det var John Terrys egen ide at lade sig skifte ud og hylde i minut 26, da den legendariske forsvarsspiller i dag spillede sin sidste kamp på Stamford Bridge.

Det har mødt kritik, at Chelsea skiftede John Terry ud i minut 26 – som er Terrys rygnummer – og lavede en "guard of honour" for den 36-årige forsvarsspiller, som siger farvel til Chelsea denne sommer.

Ifølge Terry indgik han et kompromis med manager Antonio Conte.

– På en måde forhandlede jeg med manageren for at komme til at spille 26 minutter og så blive skiftet ud. Jeg tror, at han gerne vil give gutterne, som ikke spillede mandag imod Watford, chancen. Det var et kompromis imellem os, siger Terry til Sky Sports.

Sunderland-manager David Moyes kunne også afsløre efter kampen, at de havde indvilliget i at sparke bolden ud efter 26 minutter.

Det er blevet til 717 optrædener og 15 store trofæer for John Terry i Chelsea-trøjen.

Annonce