Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rio Ferdinand kan få trænerrolle under José Mourinho

Af Gustav Tornby
29.05.2016 Kl. 23:24
José Mourinho vil gøre Rio Ferdinand til en del af sin trænerstab hos Manchester United.

José Mourinho blev fredag bekræftet som Manchester Uniteds nye manager efter mandagens fyring af Louis van Gaal, men allerede nu er portugiserens Manchester United-hold og trænerstab godt igang med at tage sin form. 

Allerede forventes Mourinho at bringe sine trofaste, portugisiske assistent Rui Faria med til Manchester United, men der er mange flere, der skal ansættes.

Mandag skriver Daily Mirror nemlig, at José Mourinho vil gøre Rio Ferdinand til en del af sin trænerstab. Nyansatte Mourinho mener, at Ferdinand har imponerende kvaliteter og dermed kan blive en del af staben på Old Trafford. Endvidere skriver avisen, at han allerede har spurgt Ferdinand ind til et muligt job. 

Den tidligere Chelsea, Inter og Real Madrid-manager har været imponeret over den tidligere United-forsvarers opførsel blandt unge spillere og mener, at dét blandt hans fortid i klubben, hvor han var mellem 2002 og 2014, kunne gøre ham til et perfekt valg. 

Den tidligere engelske landsholdskaptajn kan endda ende med at blive brugt i en form for ambassadørrolle, hvor hans rolle er at tiltrække unge spillere og i den rolle gøre sig klar til at blive træner i fremtiden. Ferdinand afviste tidligere i år, at han allerede har afvist flere henvendelser fra klubber om mulige jobs efter han har startet en karriere som fodboldekspert hos BT Sport samt BBC. 

Men han har ifølge Daily Mirror ambitioner om at blive enten træner eller manager, hvorfor Mourinhos tilbud kan give Ferdinand en perfekt vej ind i gamet. Mourinho ved, at det ville være populært blandt tidligere fans at bringe Ferdinand til klubben. Midterforsvareren vandt hele seks ligatitler, tre FA Cups samt en enkelt Champions League-titel i løbet af tiden på Old Trafford. 

Den tidligere West Ham og Leeds-spiller har imponeret folk inden for fodboldverdenen med sin indsigt som ekspert og Mourinho er endnu i tvivl om, hvorvidt en anden United-legende, Ryan Giggs, bliver i klubben. 

Annonce