Mourinho: Rashford gjorde en forskel
I pausen af kampen mellem Manchester United og Manchester City sendte José Mourinho Marcus Rashford og Ander Herrera på banen i stedet for Jesse Lingard og Henrikh Mkhitaryan, og straks blev hjemmeholdets spil meget bedre.
Specielt med Rashford på venstre kant gjorde Manchester United meget farligere i anden halvleg, og efter kampen fortalte Mourinho, at han havde lavet en fejl ved ikke at starte med teenageren frem for Lingard eller Mkhitaryan.
– Jeg følte, at de var skrøbelige over kanterne, og de unge spillere kunne bidrage i anden halvleg på kanterne, og det fik vi ikke fra Miki (Mkhitaryan, red.) og Jesse (Lingard, red.) i første halvleg, fortalte Mourinho ifølge Manchester Evening News.
– Han (Rashford, red.) gjorde det for os, og derfor spillede vi med Herrera bag Fellaini og Pogba. Jeg vidste, at Fellaini og Pogba ville være i feltet hele tiden, så jeg regnede med, at kampen ville blive så direkte, som den var.
Mourinho afslørede samtidig, at Rashford starter inde, når Manchester United på torsdag møder Feyenoord i Europa League.