McClaren undskylder derby-nederlag
Fansene i Newcastle er hårdt prøvede, og søndag var endnu en dårlig dag. Her tabte holdet til Sunderland i Tyne-Wear-derbyet, og det har nu kastet en undskyldning fra klubbens manager af sig.
Steve McClaren, der overtog jobbet i sommer, har sendt et åbent brev til Newcastles fans, hvori han dels siger undskyld for det sjette derby-nederlag på stribe og dels lover bod og bedring i weekedens kamp mod Stoke.
– Søndagens derby-nederlag gjorde ondt på os alle, og vi er alle kede af, at vi ikke kunne give jer den sejr, I fortjener. Jeg er sikker på, at hvis det ikke havde været for Colos (Fabricio Coloccini, red.) udvisning, så havde vi givet jer den sejr, skriver McClaren blandt andet.
– Vi har ikke haft ondt af os selv. Bare en gruppe spillere og stab, som vil vise jer, hvor passioneret vi går op i jeres klub. Vi vil tage alt det positive og passionen med og give jer tre point på lørdag.
Her er anfører Coloccini med igen, efter han fik sin karantæne for udvisningen annulleret.