Liverpool-signings: Rodgers vs transferkomité
Fenway Sports Group, der ejer Liverpool, har opbygget en transferkomité bestående af fem personer, der sammen skal diskutere transferemner og samtidig beslutte, hvem der skal hentes til klubben. Der er altså spillere, som er blevet hentet til Anfield af både Brendan Rodgers og transferkomitéen.
Liverpool har hentet mange spillere de seneste år, og ifølge Tony Barrett har Brendan Rodgers og transferkomitéen haft deres favoritter. Tony Barret, der er journalist på The Times, anses for at være en af de mest pålidelige i branchen, når det omhandler Liverpool-nyheder.
Han har en klar overbevisning om, hvilke spillere der er blevet hentet af Brendan Rodgers og transferkomitéen i Liverpool.
Brendan Rodgers' signings: Dejan Lovren – £20 millioner, Adam Lallana- £25 millioner, James Milner – fri transfer, Nathaniel Clyne – £12 millioner og Christian Benteke – £32 millioner
Transferkomitéens signings: Mamadou Sakho – £18 millioner, Lazar Markovic – £20 millioner, Alberto Moreno – £12 millioner, Rickie Lambert – £4 millioner, Mario Balotelli – £16 millioner og Divock Origi – £10 millioner.