Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jürgen Klopp lover Ings startplads til Spurs-brag

Af Gustav Tornby
25.10.2016 Kl. 10:45
Jürgen Klopp har masser af ros til Danny Ings i angriberens vej tilbage på Liverpools førstehold.

Den tidligere Burnley-angriber Danny Ings har været ramt af skader siden sin ankomst til Anfield og sad ude store dele af sidste sæson med en seriøs knæskade og har blot spillet 30 minutter for Liverpools førstehold i denne sæson. 

Ings har dog været fast mand på Liverpools U/23-mandskab og præstationerne her har givet englænderen en startplads til aftenens EFL Cup-opgør mod Tottenham. 

Den 24-årige angriber har dog hård konkurrence om pladsen som angriber på Jürgen Klopps hold, men tyskeren er tilfreds med, at Ings har forblevet positiv trods konkurrence til pladsen fra blandt andre Roberto Firmino, Daniel Sturridge og Divock Origi. 

– Det er virkelig godt. Hvis jeg var en smule mindre følsom, så kunne jeg sige, at det var hans job, men jeg er følsom og jeg ved, at det ikke er nemt. Han håndterer situationen på en perfekt måde. Han var ude lang tid med en skade. Han er klar nu, alt er godt og med hans attitude, så bliver alt godt til sidst, fortæller Klopp på et pressemøde på Melwood mandag. 

– Lige nu er situationen ikke nem. Vi har Roberto (Firmino), Daniel (Sturridge) og Divock (Origi), så der er ikke så meget plads – men han bliver en del af truppen (til kampen mod Tottenham, red.), slutter Klopp. 

Kampen spilles på Anfield. 

Annonce