Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Delac: Har spillet i Chelsea længere end nogen anden - uden at spille

Af Redaktionen
24.07.2017 Kl. 18:22
Matej Delac er Chelseas længst tjenende spiller, men ikke mange har hørt om den kroatiske keeper.

Du kender ham nok ikke og hvis du gør, så har du i hvert fald aldrig set Chelseas længst tjenende spiller spille for Chelse FC!

Problemer med arbejdstilladelsen betyder, at Matej Delac ikke kan spille for Chelsea, hvor han har været på kontrakt siden 2009.  24-årige Delac har altså været i Chelsea i otte år – længere end nogen anden spiller. 

Derfor har hans karriere været præget af lejeaftaler væk fra Stamford Bridge. Selv griner den tidligere U/21-landsholdsspiller lidt af karrieren i Chelsea, der ser komisk ud på papiret:

– Jeg ved jo godt, at jeg har den længst løbende professionelle kontrakt i Chelsea af nogen nuværende spillere, siger han til GOAL og uddyber:

– Når jeg snakker med folk om det, så griner vi. Det er mærkeligt, men sådan er fodbold jo.

– Over årene har Terry, Ivanovic, Cech, Mikel og andre erfarne spillere forladt klubben og nu har jeg været her længst! Nemanja Matic har faktisk været her længere end mig, men så forlod han klubben og kom tilbage tre år senere, siger Delac med et grin.

Chelsea-fansene får heller ikke Delac at se foreløbig. Han træner sammen med 15 andre Chelsea-spillere, der lige nu venter på enten en permanent transfer væk eller en lejeaftale. Så Delacs 'Chelsea-karriere' kan synge på sidste vers.

Delac selv har været på leje i ni forskellige klubber siden han kom til Chelsea. Blandt andet hos Vitesse, men senest i belgisk fodbold hos Mouscron.

Annonce