Bojan: Håber at starte inde mere regelmæssigt
Stoke har overordnet haft en godkendt sæson, hvor det blev til en niendeplads. Der var dog et godt stykke op til europæiske pladser, men Mark Hughes har formået at forvandle sit Stoke-mandskab til at blive langt mere seværdigt.
Bojan har haft en fin sæson, hvor det er blevet til syv mål, men han sigter efter at blive fast starter i næste sæson.
– Personligt, har det været en fantastisk sæson, fordi jeg kom tilbage fra en lang skade. Jeg startede med at spille mange kampe og følte mig godt tilpas, og jeg var i rigtig god form, sagde spanieren til The Sentinel og fortsatte.
– Nogle gange spillede jeg ikke og forstod ikke helt hvorfor, men man må gøre sit bedste. Træne hårdt, arbejde hårdt og når du spiller, er du nødt til at have selvtillid nok til at prøve ting som angriber. Jeg følte, jeg spillede godt, men det var managerens opgave at vælge holdet, og der er andre spillere end mig. Overordnet set, har det været en god sæson for mig.
– Hvis du ikke spiller, er du ikke glad, men sådan er fodbold. Det er altid manageren, der bestemmer, så jeg må bare arbejde hårdt for at sikre mig, at manageren vælger mig og giver mig chancen.
– Jeg vil spille, og jeg nydet det. Jeg nyder at spille, så jeg vil være involveret. Jeg vil føle mig godt tilpas, og jeg vil forbedre mig.
Bojan fik 27 kampe i ligaen, hvoraf flere af dem var som indskifter.