AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
31:03:2020 17:16
XI: De dårligste spillere der har vundet Champions League

Det er ikke altid de bedste spillere, der vinder mestrenes liga. Det beviser denne liste.


Champions League er per definition turneringen, hvor de bedste spillere slår deres folder.

Den helt store scene, hvor de mest uforglemmelige dramaer udspiller sig, og de største roller skal fordeles.

Men nogle gange sniger der sig uundgåeligt en mindre talentfuld statist eller to ind i showet mellem de mange legender.

Her følger en startopstilling bestående af de dårligste fodboldspillere - hvoraf mange har spillet i Premier League - der har fået lov at løfte pokalen med de store ører.

Målmand: Ross Turnbull
Champions League, Europa League, Premier League og FA Cuppen. Sådan ser pokallisten ud.

Middlesbrough, Darlington, Barnsley, Bradford, Crewe Alexandra, Cardiff, Doncaster og Leeds, hedder klub-cv’et.

Hvordan hænger det sammen? Det gør det, fordi den gode Turnbull tilbragte fire år som reservemålmand i Chelsea. Med kun 19 optrædener i alt for “the Blues” må man sige, at keeperen fik mest muligt ud af sit ophold på Stamford Bridge.

Nu får han også lov at starte inde her.

Venstre back: Alberto Moreno
Liverpool har en af verdens bedste venstre backs i øjeblikket i Andy Robertson, så der var nok ikke megen fremtid for Alberto Moreno på Anfield, hvorfor spanieren også er taget hjem til Villarreal på en fri transfer.

Det var der nok heller ikke alligevel, for Alberto Moreno er i bedste fald i middelmådig spiller. Okay, han vandt engang Europa League med Sevilla, men at Moreno kan fremvise en Champions League-medalje er nok mere et udtryk for, at han har varmet bænken det rette sted på det rette tidspunkt. I alt otte minutter af 4-0-sejren over Røde Stjerne i gruppespillet var hvad han fik i Liverpools vindersæson i 2018-19.

Midterforsvar: Djimi Traoré
Forsvareren fra Mali var aldrig nogen stor begavelse på en fodboldbane, og huskes lige så meget for et komisk selvmål han scorede for Liverpool engang i FA Cuppen.

Men til Champions League-finalen i 2005 måtte Rafael Benitez stole på ham til forsvaret, da John Arne Riise skulle bruges på midtbanen, og Traoré markerede sig trods alt positivt med en clearing på stregen sent i kampen, hvilket han også selv var godt tilfreds med.

I første halvleg blev han dog kørt rundt på bagdel og albuer af Kaká, Crespo og de andre milanesere.

At Traoré efter tiden på Anfield kom til Charlton viser nok også bedre, hvor niveauet reelt lå. Og at fodbold er et spil, hvor alt er muligt, illustreres af Traorés trofæskab.

Traoré kunne også spille på venstre back, hvilket han blandt andet gjorde i den berømte finale, men på dette hold er han rykket en plads ind.

Højre back: Jose Bosingwa
Portugiseren vandt finalen i 2012 med Chelsea og gjorde det endda også i 2004 med FC Porto, og manden har således flere Champions League-titler, end han har øjenbryn.

Bosingwa skiftede den sommer til Queens Park Rangers, som han et år senere rykkede ned med.

Venstre kant: Ryan Bertrand
Ryan Bertrands Champions League-historie er noget speciel. Han havde nemlig aldrig spillet i turneringen, før han noget overraskende skulle starte i venstre side for Chelsea i finalen i 2012, som altså blev hans debut.

Her skulle han så ligge og bøvle med Philipp Lahm og Arjen Robben. Til englænderens forsvar skal det siges, at det gik i sidste ende, for Chelsea vandt, og Bertrand fik en vindermedalje efter én kamp. Ikke dårligt.

Han blev i klubben et par år efter og fik således også en Europa League-triumf på cv’et, inden turen gik til Aston Villa og senere Southampton.

Central midtbane: Jesper Blomquist
Manchester United havde i sin tid hentet svenskeren som back up for Ryan Giggs, og det fik man brug for til Champions League-finalen i 1999, hvor hverken Roy Keane eller Paul Scholes kunne være med. Derfor måtte Alex Ferguson sætte en større rokade i værk, hvilket betød, at David Beckham blandt andet måtte ind centralt og spille. Og mesterspilleren Blomquist fik de første 67 minutter af dramaet på Camp Nou.

At han byttede med Teddy Sheringham skulle vise sig at være en god ide.

Blomquist var hovedsageligt venstre kant men er her rykket ind i banen for at gøre plads til Ryan Bertrand.

Central midtbane: Sulley Muntari
Om det var FA Cup-sejren med Portsmouth, der gjorde forskellen, er svært at sige, men selveste Jose Mourinho valgte af uransagelige årsager at hente Muntari til Inter i 2008, hvorfor ghaneseren fik lov at være med på trebleholdet i 2010. Han blev dog senere udlejet en lidt mere passende klub, nemlig Sunderland, inden AC Milan af fik ham på en fri transfer i 2012.

Siden har det været så som så med succesen for Muntari. Klubber som Al-Ittihad Jeddah, Pescara og Albacete har været inde i billedet, mens et intermezzo som klubløs har ligget mellem hver destination. Men den 35-årige Champions League-vinder nægter at give op. Selvom han heller ikke i øjeblikket har en klub, er han ikke gået på pension endnu.

Højre kant: Pedro Mendes
Efter at han havde vundet pokalen med de store ører med FC Porto i 2004 fik Tottenham den ide, at man skulle hente Pedro Mendes til midtbanen på White Hart Lane. Her var han et par år, inden Portsmouth aflastede Premier League-kollegerne ved at overtage spilleren.

At han måske bedst huskes som spilleren, der scorede - eller ikke scorede - dét der langskudsmål i sidste minut mod Manchester United, hvor Roy Carroll hentede bolden en meter inde bag stregen, hvilket dommeren ikke så, siger det hele.

Venstre angriber: Jesé
Den 27-årige spanier har formået at spille for klubber som Real Madrid, PSG og Sporting Lissabon trods et noget begrænset fodboldtalent.

Han har dog også været i Las Palmas, Real Betis og Stoke, hvilket nok er mere passende.

Tre franske mesterskaber, to Champions League-trofæer og et spansk mesterskab fik han alligevel ud af det.

Højre angriber: Jovan Kirovski
Ud over en Champions League-medalje med Dortmund har Kirovski “kun” et par pokaler fra tiden i den amerikanske liga på trods af at have spillet fem år i Manchester United, fire år i førnævnte Dortmund og et år i Sporting Lissabon.

For det var mest i klubber som Fortuna Köln, Crystal Palace, Birmingham, foruden LA Galaxy, Colorado Rapids og San Jose Earthquakes i MLS, at Kirovski fik fast spilletid.

Spidsangriber: Milan Baros
Den tjekkiske angriber - bomber er nok et lidt for stærkt ord at bruge - havde et par enestående karrierehøjdepunkter i årene 2004-05. Først blev han topscorer med fem mål ved EM i Portugal (to af kasserne var mod Danmark, én var mod Letland), og året efter var han med til at vinde Champions League med Liverpool. Han startede endda inde i finalen mod AC Milan, men fik ikke scoret og var heller ikke rigtig tæt på.

Karrieren bød senere på ophold i Aston Villa, Lyon, Portsmouth og Galatasaray, men ingen af stederne slog han for alvor igennem.

Manden er stadig aktiv i en alder af 38 - han forsøger at score mål for Banik Ostrava i den tjekkiske liga. Det går heller ikke så godt - indtil videre har han gjort det én gang i ni kampe i sæsonen.

Kilder: Football Daily, The Mirror og Transfermarkt


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED