XI: De bedste spillere der aldrig har vundet Champions League
Hvem er de største spillere, der aldrig har vundet Champions League?
Forleden lavede vi en artikel om de dårligste spillere, der har vundet den store europæiske klubturnering. Nu laver vi den omvendte.
Her følger en (dejlig offensiv) startopstilling bestående af de bedste fodboldspillere – hvoraf flere har spillet i Premier League – der aldrig har fået lov at løfte pokalen med de store ører.
Målmand: Gianluigi Buffon
Den italienske målmands evige jagt på Champions League-titlen er både velkendt og udtalt. Glimrende illustreret ved et opsigtsvækkende skifte til PSG i 2018, som dog heller ikke kastede en gevinst af sig.
På trods af at være en af sin generations bedste målmænd, og på trods af at have været med i spillet i 25 år, og på trods af at have været i tre finaler, er det bare aldrig sket.
Det er dog stadig muligt, i og med Buffon stadig er aktiv i en alder af 42.
Andre titler i udvalg: VM, UEFA Cuppen, ni italienske mesterskaber, et fransk mesterskab, fem italienske pokaltitler.
Libero: Lothar Matthäus
Den måske bedste spiller under VM i 1990 optrådte både for Inter og Bayern München og vandt et hav af titler. Men aldrig Champions League.
Allerede i 1987 havde han tabt finalen i Mesterholdenes Europa Cup med Bayern, og i 1999 var det så tæt på, som det kunne komme, da Matthäus spillede det meste af finalen mod Manchester United. Kort før tid blev han taget ud ved stillingen 1-0, blot for at se sit hold smide sejren i overtiden.
Den store Lothar Matthäus spillede mest på den defensive midtbane, men kunne også være både libero og endda offensiv midtbane. Her får han dog sweeper-rollen – både af nostalgiske årsager men også på grund af en overfyldt midtbane.
Andre titler i udvalg: VM, EM, Ballon d’Or, to UEFA Cups, syv tyske mesterskaber, et italiensk mesterskab, tre tyske pokaltitler.
Midterforsvar: Fabio Cannavaro
En af de bedste på sin position i midten af 00’erne, hvilket vi også så under VM i 2006. Cannavaro spillede i klubber som Inter, Juventus og Real Madrid, men formåede alligevel at undgå nogensinde at vinde den fineste klubturnering.
Andre titler i udvalg: VM, Ballon d’Or, UEFA Cuppen, to spanske mesterskaber, to italienske pokaltitler.
Midterforsvar: Lilian Thuram
Monaco, Parma, Juventus og FC Barcelona. VM, EM, UEFA Cuppen og det italienske mesterskab.
Sådan ser Thurams imponerende cv ud. Men Champions League-feltet er ikke krydset af.
Franskmanden tabte finalen i 2003 og forlod FC Barcelona året inden, klubben vandt i 2009.
Andre titler i udvalg: VM, EM, UEFA Cuppen, to italienske mesterskaber, en italiensk pokaltitel, en fransk pokaltitel.
Central midtbane: Michael Ballack
Den notorisk uheldige tysker førte næsten Leverkusen til storhed i både den hjemlige liga og på europæisk niveau, men holdet tabte alt i 2002.
Heller ikke med Bayern München eller Chelsea gik den, selvom man var millimeter fra i 2008 og lige så tæt på endnu en finale året efter.
Med to tabte Champions League-finaler og desuden nederlag i både en VM- og EM-finale er “Mr. Runner-up” selvskrevet til et hold af dygtige men uheldige fodboldspillere.
Andre titler i udvalg: Fire tyske mesterskaber, et engelsk mesterskab, tre FA Cups, tre tyske pokaltitler.
Central midtbane: Cesc Fabregas
Spanieren tabte finalen med Arsenal i 2006 til FC Barcelona. Da han endelig selv fik sit skifte til den catalanske storklub, havde de netop vundet turneringen samme forår. Det skete uheldigvis ikke i de tre år, Fabregas var der, men til gengæld igen året efter, han smuttede videre.
Fabregas har dog vundet så meget andet.
Andre titler i udvalg: VM, to EM, Europa League, to engelske mesterskaber, et spansk mesterskab, to FA Cups, en spansk pokaltitel.
Central midtbane: Pavel Nedved
Endnu et medlem af Juventus’ stærke 00’er-hold. Den tjekkiske supermand var en af årtiets bedste midtbanespillere. Især i 2003 var han fænomenal og hjalp “Den gamle dame” helt til finalen i Champions League, hvor han dog selv havde karantæne, så holdet tabte. Mesterskabet samme år var et beskedent plaster på såret.
Andre titler i udvalg: Ballon d’Or, tre italienske mesterskaber, to italienske pokaltitler, Europa Cuppen for Pokalvindere.
Offensiv midtbane: Diego Maradona
Hvor skal man begynde med ham her?
“El Diego” blev verdensmester med Argentina og en overraskende italiensk mester med Napoli, hvor han også vandt UEFA Cuppen. Maradona er desuden bredt anerkendt som en af verdens allerbedste nogensinde – hvis ikke den største.
Men han vandt aldrig den fineste europæiske klubturnering.
Andre titler i udvalg: VM, UEFA Cuppen, to italienske mesterskaber, argentinsk mester, en spansk pokaltitel, en italiensk pokaltitel.
Angriber: Ronaldo
“El Fenomeno” havde udsigt til at overtage førnævnte Maradonas tunge arv som den bedste nogensinde, men lange skadespauser bremsede det fremadstormende brasilianske stortalent, som selveste Zlatan Ibrahimovic senere har kaldt alle tiders bedste fodboldspiller.
Ronaldo vandt da også stadig et hav af titler, nåede to VM-finaler, blev VM-topscorer og fik klapsalver efter et hattrick på Old Trafford. Det var efter et brag af en kamp i netop Champions League – turneringen han underligt nok aldrig vandt.
Da han skiftede til Real Madrid i 2002 havde klubben netop vundet trofæet. Et lignende scenarie gentog sig i 2007, da turen gik til AC Milan. Her ankom han halvvejs gennem sæsonen, men kunne ikke deltage i Champions League, da han allerede havde spillet for Madrid-klubben i turneringen. AC Milan vandt ellers det år.
Andre titler i udvalg: To VM, to Ballon d’Or, to Copa América, UEFA Cuppen, to spanske mesterskaber, en spansk pokaltitel, en hollandsk pokaltitel.
Angriber: Zlatan Ibrahimovic
Den svenske superstjerne var i 00’erne og 2010’erne på konstant mesterskabsturné rundt i Europa, tilsyneladende ligeglad med hvilken klub, han spillede i, bare den var stor. Mesterskaber og titler med Ajax, Juventus, Inter, FC Barcelona, AC Milan, PSG og Manchester United – men sjovt nok aldrig Champions League.
Efter et par år hos Inter skiftede han i 2009 til FC Barcelona, der netop havde vundet turneringen, i håb om at prøve det selv. I stedet endte Inter ironisk nok med at vinde pokalen med de store ører det år, og da Zlatan efter en sæson i det spanske rejste videre til AC Milan, vandt “Barca” trofæet igen.
Usædvanlig dårlig timing af den ellers selvbevidste Ibrahimovic.
Den 38-årige svensker er stadig aktiv, så han kan i princippet stadig nå det.
Andre titler i udvalg: Europa League, fire italienske mesterskaber, fire franske mesterskaber, et spansk mesterskab, to hollandske mesterskaber, FA Cuppen, to franske pokaltitler.
Angriber: Francesco Totti
Gode, gamle Totti var en af de mest eftertragtede angribere i 00’erne, men den loyale romer valgte sit elskede Roma gennem hele karrieren.
Det kastede “kun” et mesterskab og et par pokaltitler af sig, så Totti var nok ligeglad med Champions League.
Med landsholdet vandt han til gengæld også lige et VM.
Andre titler i udvalg: VM, et italiensk mesterskab, to italienske pokaltitler.
Honorable mentions: Ruud van Nistelrooy, Hernan Crespo, George Weah, Roberto Baggio, Jürgen Klinsmann.
Vidste du, at PLBOLD også er på Instagram, hvor vi bringer lidt anderledes indhold? Hop ind og følg med her: