Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xhaka forsvarer sig efter North London-derby kritik

Af Emil Eire Frerk Olsen
04.09.2019 Kl. 17:00
Arsenals Granit Xhaka mener, at det er forkert blot at udpege hans fejl mod Tottenham som grund til, at The Gunners ikke vandt.

Arsenal-anføreren Granit Xhaka begik søndag et klodset straffespark mod Tottenham i en første halvleg, der generelt bød på mange fejl fra schweizeren.

Midtbanespilleren er sidenhen af mange kritikere blevet gjort til syndebuk for, at Arsenal ikke fik alle tre point med hjem, men det mener Xhaka er uretfærdigt.

– Selvfølgelig vil der altid være kritik, indleder han til Sky Sports.

– Jeg mener, at vi spillede en god kamp i North London-derbyet. Ja, jeg lavede en fejl, men hvis man så kampen, ville man også kunne se, at vi alligevel kunne have vundet.

– Vi havde en masse chancer, men sådan er fodbold. Ingen taler om, hvor mange chancer vi havde, de taler kun om fejlene, der blev lavet. Det er åbenbart en del af fodbold, afslutter Xhaka.

Kampen endte 2-2, efter Lacazette og Aubameyang formåede at få sat balance i regnskabet trods en 2-0 føring af Spurs efter 40 minutter.

Annonce