Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

WOW: Everton får pointstraf nedsat

Af Morten Bruun Jørgensen
26.02.2024 Kl. 14:15

Everton har fået sin pointstraf nedsat efter en høring i et uafhængigt panel.

Det bekræfter Premier League nu på sin hjemmeside.

Everton blev fratrukket ti point tidligere på sæsonen, men det er nu kun seks point, som The Toffees får fratrukket.

Everton blev i efteråret idømt en pointstraf på ti point for ikke at have overholdt Premier Leagues profit og bæredygtighedsregler tilbage i 2021/22-sæsonen.

Den straf appellerede Everton, og nu har klubben fået reduceret lidt af pointstraffen. Det betyder dog, at klubben ligger en smule afstand til nedrykningsstregen. Der er således nu fem point ned til Luton lige under stregen.

Everton overhaler samtidig både Nottingham Forest og Brentford i tabellen.

Klubben har dog stadig en anden sigtelse hængede over hovedet, der kan resultere i en ny pointstraf. For lige nu er en uafhængig kommission ved at afgøre, hvorvidt klubben også i et andet tilfælde har forbrudt sig mod de økonomiske regler.

Det samme gør sig gældende for Nottingham Forest. De to klubber forventes at få svar på sigtelsen i marts.

Annonce