Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wolves-profil er blevet knæskadet: Omfanget er endnu uvist

Af Morten Bruun Jørgensen
19.11.2018 Kl. 13:37
Wolves må muligvis se bort fra Jonny Castro, når Premier League genoptages i weekenden. Spanieren har pådraget sig en knæskade, hvor omfanget endnu er uvist.

I denne sæson er der ikke mange venstre backs, der har gjort det bedre i Premier League end Jonny Castro.

Det har Wolves haft stor glæde af, men det kan nu se ud til, at oprykkerklubben skal forberede sig på at klare sig uden den spanske landsholdsspiller, som pådrog sig en skade i højre knæ mod Bosnien søndag aften.

Han måtte derfor udskiftes efter 51 minutter, og efterfølgende har han bevæget sig rundt på krykker. Indtil videre er det fortsat uvist, hvor slemt det står til med den 24-årige forsvarsspiller.

En MR-scanning skal dog forsøge at gøre Wolves klogere, men den spanske lægestab forventer ifølge Goal ikke, at der er tale om en alvorlig skade til Jonny Castro, men han må dog forventes at være tvivlsom til søndagens hjemmekamp mod Huddersfield i Premier League.

Annonce