Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum om sin Liverpool-exit: Der skete mange ting bag scenen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.06.2021 Kl. 13:13
Georginio Wijnaldum antyder, at problemer i kulissen var medvirkende til, at han ikke valgte at takke ja til Liverpools tilbud om en kontraktforlængelse.

Efter et twist tyder alt nu på, at Gini Wijnaldum skriver under på en kontrakt med Paris Saint-Germain og skifter til den franske hovedstadsklub på en fri transfer.

Liverpool forsøgte ellers at få hollænderen til at forlænge, men Wijnaldum har nu officielt taget afsked med klubben. Det kan han stadig blive rørt over at tænke på, fortæller midtbanespilleren, der dog samtidig antyder, at der var gode grunde til at vinke farvel til Anfield.

– Der er mange fans, der spørger mig, hvorfor jeg ikke bare accepterede tilbuddet fra Liverpool om at forlænge min kontrakt. Men der er mere til det end det. Meget mere. Der sker ting bag scenerne, som du ikke kan få indflydelse på som spiller, fortæller Wijnaldum til Voetbal International.

Det er en noget kryptisk udmelding, men den hollandske landsholdsspiller lover at uddybe sin beslutning efter den forestående EM-slutrunde.

– Jeg forklarer efter turneringen, for lige nu er det kun landsholdet, der tæller. Jeg kan kun sige, at folkene i Liverpool, trænerstaben og spillerne gerne ville have beholdt mig. Jeg fortalte dem lidt mere om min beslutning, og de forstod det allesammen fuldstændigt. Det er vigtigt for mig, forklarer Wijnaldum.

 

Annonce