Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wigan sender usikker Haugaard tilbage til Stoke

Af Marcus Sørensen
21.04.2017 Kl. 10:13
Stoke Sentinel melder, at Wigan har sendt en skadet Jakob Haugaard tilbage til Stoke.

Jakob Haugaard har i denne sæson været udlejet til nedrykningstruede Wigan i The Championship.

Her har danskeren ikke haft meget succes med sit mandskab i The Championship, hvor han i otte kampe har lukket 13 mål ind, og Wigan i skrivende stund er fem point under nedrykningsstregen.

Aftalen med lejeaftalen var, at Haugaard skulle spille, når han var fit, men Wigan-manager Graham Barrow har indrømmet, at han foretrækker reserve Matt Gicks.

– Det bekymrende er, at hans (Haugaard, red.) selvtillid ikke blev bedre i løbet af kampen. Næsten allerede fra første minut til det sidste, hvis jeg skal være ærlig. Det er noget, vi må tale om, sagde Barrow også efter mandagens nederlag til Brighton.

Nu er Haugaard ude resten af sæsonen med en skulderskade, og han sendes derfor hjem til Stoke før tid. Det melder Stoke Sentinel.

Det var ellers gået fint for Wigan med Haugaard mellem stængerne i de i alt 10 kampe, han fik, hvor de nåede at vinde fem gange. 

 
Annonce