Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham vil ikke lave "en Barcelona"

Af Emil Plovgaard
19.04.2022 Kl. 08:55
Flere end 30.000 Frankfurt-fans var til stede på Camp Nou i sidste uge. Det vil West Ham ikke have gentager sig.
Omkring 30.000 Eintracht Frankfurt-fans havde forvildet sig ind på Camp Nou til Europa League-opgøret i sidste uge.
 
På trods af, at der oprindeligt "kun" var blevet allokeret 5.000 billetter til udeholdets fans, så endte det med, at der var seks gange så mange med tysk pas til stede.
 
Det er noget, West Ham for alt i verden vil undgå skal ske i den kommende uge, når The Hammers støder ind i det tyske mandskab på London Stadium.
 
Og klubben fra London er overbevist om, at man har de rette sikkerhedsforanstaltninger på plads til opgøret, der spilles næste torsdag.
 
Det skriver London Evening Standard.
 
Klubben forventer, at billetterne vil blive solgt til klubbens sæsonkortholdere, og der vil derfor ikke være et billetsalg i offentligt udbud, hvorfor Frankfurt-fansene ikke kan købe billet til hjemmeholdets afsnit.
 
Der er mulighed for ballade i den engelske hovedstad, eftersom begge fanbaser stødte sammen, da de to mandskaber begge spillede i Sevilla i forbindelse med ottendedelsfinalerne i turneringen i sidste månd.
 
Frankfurt spillede mod Real Betis, aftenen før West Ham tabte med 0-1 til Sevilla. Efter Frankfurts kamp, ville en gruppe tyske fans gerne have fat i West Hams ditto, som var til stede på en bar.
 
Det udviklede sig til skærmydsler mellem de to grupperinger, hvor der blandt andet blev kastet flasker, før politiet måtte adskille de to.
Annonce