Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-spiller efter afklapsning: Vi skal op i gear

Af Rasmus Bendrup
13.08.2018 Kl. 21:29
Robert Snodgrass opfordrer holdkammeraterne til at finde et andet gear frem efter nederlaget til Liverpool.

Liverpool ydmygede West Ham i deres Premier League-åbningskamp i går, og det sætter nu gang i dampen hos én af indskifterne i opgøret.

Skotske Robert Snodgrass mener nemlig, at spillerne skal oppe sig gevaldigt, da det er Premier League-niveau, man skal stile efter. 

Det siger han til Football London.

– Det er Premier League, og vi skal finde et andet niveau frem. Så simpelt er det bare, for der er intet sted at gemme sig her. Vi ved, at vi kan spille bedre, og den eneste måde at gøre det på, er ved at gå tilbage til træningsbanen, og ved at hjælpe de nye gutter, lyder det fra Snodgrass.

Snodgrass selv har været i klubben siden 2017, hvor han kom til fra Hull. Han brugte dog dele af sidste sæson på udlån hos Aston Villa. 

Annonce