Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham må undvære flere stjerner mod Viborg

Af Emil Plovgaard
17.08.2022 Kl. 20:11
Også David Moyes er fraværende i torsdagens kamp.

Tirsdag går det løs på London Olympic Stadium, når Premier League-klubben West Ham støder ind i danske Viborg i den første af to Conference League-kvalifikationskampe.

Som følge af visa-problemer, må Viborg undvære både Ibrahim Said og Alassana Jatta. En sag, Spillerforeningen nu går ind i.

Men også modstanderholdet er uden flere store profiler.

Først og fremmest er Aaron Cresswell, Declan Rice og klubbens manager, David Moyes, alle ude med karantæner.

Desuden er Nayef Aguerd og Angelo Ogbonna med al sandsynlighed ude med skader, mens Craig Dawson er tvivlsom til opgøret.

Viborg har slået Suduva fra Litauen og færøske B36 Thorshavn ud af Conference League-kvalifikationen indtil videre.

Mens det første opgør i London sparkes i gang torsdag aften, finder returopgøret sted i Viborg 25. august.

Annonce