Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wengers ærgrelse: Her er 11 stjerner som han var tæt på at hente til Arsenal

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.09.2019 Kl. 17:08
Her er historien om Arsene Wenger og alle de mange stjerner, som kunne have trukket i Arsenal-trøjen.

Der er efterhånden ikke den spiller, som Arsene Wenger ikke forsøgte at hente til Arsenal i sin tid som træner for klubben – men lige akkurat missede.

Det er lidt en stående joke, og franskmanden gør ikke sit for at lægge låg på den, for han udtaler sig fortsat om nye spillere, som han var lige ved og næsten at hente til The Emirates.

Denne uge var et blandt andre Lionel Messi og Jadon Sancho, som han kunne have hentet –  men missede.

Herunder kan du se 11 andre storspillere, som Arsene Wenger og Arsenal kunne have haft – men altså aldrig fik.

Paul Pogba:

Skal man tro Arsene Wenger, så kunne Manchester United-stjernen være endt i Arsenal tidligt i sin karriere.

– Tingene skete hurtigt. Vi var interesserede i Pogba og forsøgte at hente ham, men han endte pludseligt hos Juventus, udtalte Wenger tilbage i 2014.

Yaya Toure:

Den tidligere Manchester City-profil spillede sågar en venskabskamp for klubben tilbage i 2003, men problemer med indrejsetilladelse satte en stopper for den permanente signing.

– Dette står i top og ting som ærgrer mig. Han havde en aftale med os, og det er ikke fordi, vi ikke ville have ham, at han endte i Ukraine i stedet, sagde Wenger.

Luis Suarez:

Arsenal bød £40.000.001 i den tro, at det ville aktivere Liverpool-angriberens frikøbsklausul, men efterfølgende viste det sig, at The Reds ikke var tvunget til at sælge.

Willian:

For hele 12 år siden fik Wenger en anbefaling fra klubbens brasilianske talentspejder, Daniel Musatti, om at hente Willian, der dengang spillede for Corinthians.

Franskmanden valgte dog ikke at følge spejderen råd, og så tog brasilianeren en omvej til Ukraine, inden han endte i Chelsea.

Zlatan Ibrahimovic

Den svenske angriber skrev i sin bog, at han blev tilbudt en prøvetræning i Arsenal, men nægtede, da "Zlatan tager ikke til auditions".

Nu er alt i bogen vist ikke sandt, men Wenger blev tilbudt chancen til at hente Ibrahimovic, da han stadig var en ung mand i Malmö, men Arsenal-træneren besluttede sig ikke for det.

Gianluigi Buffon:

Buffon og Wenger delte et måltid mad sammen, da den legendariske Juventus-keeper stadig var i Parma, og Wenger var på udkig efter en erstatning for David Seaman.

Men Juventus sprang foran i køen og bød astronomiske £32 millioner tilbage i 2001.

N'Golo Kante:

Wenger påstod tilbage i 2017, at han to gange havde forsøgt at hente Kante fra Leicester,  inden Chelsea havde held med det.

– Jeg forsøgte at hente Kante, da han var i Frankrig, og da han var i Leicester. Vi kan ikke forklare alting, der gik galt, for transfers er transfers, sagde Wenger.

Dimitri Payet:

Payet havde én stor sæson for West Ham, men skabte sig efterfølgende, så han kunne vende tilbage til sit hjemland.

Wenger havde kig på franskmanden flere gange undervejs i karrieren, men fandt Payet for ustabil i sine præstationer.

Det kan han – set i bakspejlet – have haft ret i.

Cristiano Ronaldo:

Arsenal var hurtigere ude end Manchester United og bejlede stort til den kommende verdensstjerne, men du kender selv historien;  Manchester United overhalede Arsenal indenom.

– Vi viste Ronaldo rundt i klubben og jeg gav ham en trøje med sit navn bagpå. Men i sidste ende handlede det om, at et transferbeløb gjorde udfaldet mellem klubberne, fortalte Wenger i 2008.

Lionel Messi:

Ikke nok med Ronaldo, men Wenger forsøgte også at hente en ung Lionel Messi, da man fiskede Cesc Fabregas fra Barcelonas akademi.

– Vi var interesserede i ham, men han var urørlig dengang, udtalte Wenger forleden til BeIN Sports.

Det har han været lige siden.

Didier Drogba:

Drogba scorede altid mod Arsenal, så Wenger må have begrædt, at man ikke havde held med at hente ham til The Emirates i stedet.

– Jeg missede chancen, da han spillede i Le Mans. Jeg vidste allerede da, at han var en god spiller, men jeg missede ham. Det gør mig ondt, at han har såret os så meget i de store kampe, har Wenger udtalt om det.

 

Annonce