Wenger vil hente italiener til januar
Transfervinduet er smækket i, og det er derfor ikke længere muligt for Premier League-klubberne at hente forstærkninger.
Det var et stille transfervindue for Arsenals vedkommende, der blot hentede Petr Cech i Chelsea for £10,8 millioner.
Flere italienske og engelske medier hævder, at Arsene Wenger gjorde et forsøg på at hente Simone Zaza fra Juventus, men de italienske mestre ville ikke sælge, fordi de ikke kunne finde en rette erstatning i tide.
Ifølge Daily Mirror vil Arsene Wenger igen forsøge at hente den 24-årige italiener, når transfervinduet åbner igen den 1. januar, og er klar til at betale €30 millioner. Det svarer til små 225 millioner kroner.
Juventus hentede Simone Zaza denne sommer, hvor man udnyttede optionen på at købe ham i Sassuolo for €18 millioner.