Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Venter på Alexis og Özil indtil slutningen af december

Af Mads Bye Marboe
15.11.2017 Kl. 17:55
Arsene Wenger vil vente til slutningen af december, inden han beslutter, om Alexis Sanchez og Mesut Özil skal sælges til januar.

Alexis Sanchez' og Mesut Özils kontrakter med Arsenal udløber til sommer, og det betyder, at duoen frit kan forhandle med udenlandske klubber til januar.

Hvis The Gunners vil tjene penge på stjernerne, er man derfor nødsaget til at sælge til januar, og Arsene Wenger erkender, at netop dette kan blive en mulighed. Den franske manager ønsker dog at vente indtil slutningen af december for at se, hvordan kontraktforhandlingerne skrider frem.

– Der er ikke blevet taget nogen beslutning på den front, fortæller Arsenal-manageren til beIN Sports og tilføjer:

– Sælger vi nogen til januar? Det må vi tænke over og se, hvor vi står med dem i slutningen af december.

Alexis er angiveligt blevet tilbudt £300.000 om ugen, mens Özil har mulighed for at £250.000 om ugen på Emirates.

Manchester City meldes tæt på førstnævnte, mens Manchester United efterhånden virker til at være den bedste mulighed for Özil, som dermed kan blive genforenet med Jose Mourinho.

Annonce