Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Perez kan blive en stor spiller for Arsenal

Af Gustav Tornby
25.10.2016 Kl. 09:23
Lucas Perez har potentialet til at blive en stor spiller for Arsenal i fremtiden, mener Arsene Wenger.

Lucas Perez skiftede denne sommer til Emirates Stadium fra Deportivo La Coruna i en handel, der kostede the Gunners i omegnen af 150 millioner kroner. 

Den 28-årige angriber har måtte være tålmodig angående spilletid og har hidtil blot startet én Premier League-kamp i denne sæson. 

Perez' bedste præstation for the Gunners kom i en komfortabel EFL Cup-sejr over Nottingham Forest og Arsene Wenger håber på, at Perez kan bevise sit værd, når Arsenal tirsdag aften møder Reading i selvsamme turnering. 

– Han gjorde det utroligt godt mod Ludogorets, for han kom på banen og scorede to glimrende mål. Han var en smule lige som resten af holdet mod Middlesbrough, da han heller ikke kunne have den store indflydelse, for resten af holdet fungerede heller ikke så godt, fortæller Wenger til Arsenals officielle hjemeside.

– Jeg mener, at han har potentiale til at blive en stor spiller for os. Til træning viser han fortsat, at han har potentialet til at spille – nu skal han overføre det til kampe. 

– Des mere han gør det – mod Reading får han en mulighed – des mere vil vi være fristede til at sige: 'Lad os gøre det', slutter franskmanden. 

Annonce