Webb undskylder til Arsenal og Brighton: "Menneskelige fejl"
VAR havde bestemt ikke en god dag på kontoret i to af lørdagens Premier League-kampe.
I kampene mellem Arsenal og Brentford samt opgøret mellem Crystal Palace og Brighton blev der begået store fejl, som fik konsekvenser for Arsenal og Brighton.
I kampen mellem Arsenal og Brentford blev Christian Nørgaard ikke tjekket for at være i en strafbar offside-position ifm. Ivan Toneys mål.
Og i den anden kamp blev Pervis Estupiñáns mål mod Crystal Palace annulleret, men her blev målet forkert annulleret. VAR-dommeren John Brooks trak offside-linjen ved den forkerte forsvarsspiller.
Nu oplyser PGMOL, som er det engelske dommerforbund, at VAR-chef, Howard Webb, har været i kontakt med både Arsenal og Brighton og undskyldt.
– PGMOL kan bekræfte, at dommerchef Howard Webb har kontaktet både Arsenal og Brighton for anerkende og forklare de væsentlig fejl, der blev begået i VAR-processen i deres kampe i weekenden.
– Begge hændelser, som var menneskelige fejl og relateret til analysen ved offside-situationer, og de bliver grundet gennemgået af PGMOL, lyder det i en meddelelse fra PGMOL.
Fejlene endte med at blive dyre for Arsenal og Brighton, da de i stedet for en sejr måtte nøjes med et enkelt point.