Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford sænker prisen på offensivspiller: Napoli er interesseret

Af Pelle Rigtrup
09.07.2018 Kl. 13:23
Watford er angiveligt klar til at give slip på Roberto Pereyra, der er et emne i italienske Napoli.

Roberto Pereyra spillede i sidste sæson 32 ligakampe for Watford, men selvom offensivspilleren fik mange minutter i benene, er The Hornets villige til at sælge ham denne sommer. Det melder det italienske medie Tuttosport. 

Englænderne har tidligere gjort det klart, at eventuelle bejlere skal betale £26 mio. for Pereyra, men Tuttosport skriver, at de nu har sænket prisen til £17 mio. 

Den nye pris har vakt opmærksomhed i italienske Napoli, der overvejer at afgive et bud på den 27-årige argentiner. 

Napoli frygter efter sigende at miste José Callejon til Chelsea, og de har allerede nu udset sig Pereyra som eventuel erstatning for den tidligere Real Madrid-spiller. 

Pereyra har tidligere optrådt i Serie A for Juventus og Udinese, og det er blandt andet hans erfaring fra ligaen, der har fået Napoli til at rette kikkerten mod Vicarage Road. 

Annonce