Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-profil ville være som Zidane som yngre

Af Kalle Thue Gregersen
08.12.2018 Kl. 10:35
Etienne Capoue spillede 10'er i sine yngre dage, og han kiggede meget efter landsmanden Zinedine Zidane, men han måtte erkende, at han var bedre i en dybere rolle.

Da Etienne Capoue voksede op i Frankrig, var Zinedine Zidane blandt verdens bedste fodboldspillere, og han førte Frankrig frem til VM-titlen i 1998. 

Denne præstation var noget, der inspirerede Watford-spilleren, som også spillede 10'er i sine yngre dage. 

Efter sit mislykkedes skifte til Tottenham i 2013, har Capoue fundet komforten igen i Watford under Javi Gracia. 

– Jeg spillede faktisk 10'er, da jeg var yngre. Jeg voksede op med Zinedine Zidane. Men trænerne i Toulouse sagde 'Du er for langsom. Kom længere ned i banen, hvor du kan læse spillet. Det er bedre for dig at spille der', sagde Capoue ifølge Sky Sports

– Det er min bedste position. Jeg er født i denne position i Toulouse. Javi Gracia har kendt mig, siden jeg var i Toulouse, så han vidste, at jeg kunne gøre det godt i min rigtige position. 

– Det er naturligt for mig at spille der. Jeg kan læse spillet, lave bolderobringer, tackle og give bolden til de andre. Jeg kan godt lide at være i skyggen af de andre. 

Capoue har været vigtig for The Hornets i denne sæson, men Gracia må undvære franskmanden ind til den 16. december, efter han fik rødt kort mod Leicester.

Annonce