Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-manager bekræfter postive kontraktforhandlinger

Af Kalle Thue Gregersen
18.10.2018 Kl. 17:35
Javi Gracia bekræfter overfor Watfords egen hjemmeside, at han er i forhandlinger med klubben om en ny kontrakt.

I januar tog Javi Gracia over for Marco Silva, og den spanske manager blev udstyret med en 18 måneder lang kontrakt, og Gracia førte The Hornets frem til en 14. plads i Premier League i sidste sæson. 

Gracia og co. fik en flyvende start på sæsonen, da de vandt sæsonens første fem kampe, men siden da har holdet ikke forladt grønsværen som sejrsherrer. 

Alligevel har ledelsen i Watford tilsyneladende stor tiltro til Gracia evner, hvorfor der i disse dage diskuteres en kontraktforlængelse. Det bekræfter manageren selv. 

– Jeg vil gerne være her i længere tid, fordi jeg er faldet godt til her. Jeg ser min fremtid her, og jeg kan føre mine ambitioner igennem i denne klub. Vi er i forhandlinger, og det går godt, sagde Gracia til Watfords officielle hjemmeside. 

– Jeg er glad her. Jeg føler kærligheden fra fansene og klubben. 

– I fodbold ved man aldrig, hvad der kan ske i løbet af to uger, men jeg foretrækker at holde fokus på næste kamp og gøre mit arbejde bedst muligt, så vi får se. 

48-årige Gracia har tidligere stået i spidsen for klubber som Malaga og Rubin Kazan. 

Annonce