Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vis mig, hvad I kan: Southgate holder øje med Wilson og Ings

Af Kalle Thue Gregersen
06.09.2018 Kl. 21:03
Ifølge The Telegraph vil Gareth Southgate holde et vågent øje med Danny Ings og Callum Wilson, som kan blive udtaget til den næste landsholdspause.

Jamie Vardy er stoppet på det engelske landshold, mens Marcus Rashford og Danny Welbeck kæmper med at få regelmæssig spilletid i Manchester United og Arsenal. 

Dermed står Gareth Southgate tilbage med Harry Kane som den eneste angriber, der spiller fast for sit klubhold. 

Ifølge The Telegraph vil den engelske landstræner derfor i den kommende tid holde ekstra øje med Southamptons Danny Ings og Bournemouths Callum Wilson, som begge har fået en fornem start på sæsonen, forud for den næste landsholdsudtagelse.

Begge angribere har to scoret to mål hver, og Southgate udtaler også, at Wilson er en spiller, de vil holde øje med.

– Callum er en spiller, vi arbejdede med på U21-landsholdet, så jeg kender ham godt. Han er helt sikkert en, vi bliver ved med at holde øje med, sagde Southgate ifølge The Telegraph

En anden engelsk angriber, der har spillet forrygende i denne sæson, er Watfords Troy Deeney. Southgate afviser dog, at Deeney kan komme til at spille en rolle for The Three Lions. Med Southgates generationsskifte in mente har Deeney, 30 år, ikke alderen til det, og derudover passer han ikke ind i spillestilen. 

 

Annonce