Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ville have Özil: Nu går klub fra Saudi Arabien efter dansker

Af Morten Bruun Jørgensen
22.10.2020 Kl. 08:13
Anders Christiansen er på blokken i Al Nassr, der forsøgte at hente Mesut Özil for nylig.

Hvad har Mesut Özil og Anders Christiansen til fælles?

Umiddelbart ikke det helt store udover, at de begge er professionelle fodboldspillere og gør sig på midtbanen. Men tilsyneladende har begge spillere fanget opmærksomheden hos Al Nassr.

For ifølge den svenske avis Expressen er klubben fra Saudi Arabien ude efter at hente Anders Christiansen i Malmö FF, og det sker efter et mislykket forsøg på at lokke Mesut Özil væk fra Arsenal.

Flere rygter i det engelske fortalte, at Al Nassr forsøgte at købe Mesut Özil i sommerens transfervindue, men det kunne ikke lade sig gøre, da tyskeren efter sigende har besluttet sig for at tage til MLS i januar.

Tirsdag kunne Arsenal løfte sløret for hvilke spillere, som klubben har registreret til Premier League, og her var Mesut Özil ikke inkluderet.

Annonce