Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Italiensk storklub er klar til at hente Lukaku

Af Redaktionen
21.04.2022 Kl. 17:29
Der er flere faktorer i spil, men Romelu Lukakus navn spøger lige nu i AC Milan.

Der er snak om en mulig overtagelse af AC Milan, og hvis den går igennem, kan den italienske storklub være klar til at hente Romelu Lukaku væk fra Chelsea.

Sådan lyder det fra Goals normalt ganske velinformerede Chelsea-korrespondent Nizaar Kinsella.

Der er dog mange faktorer i spil, hvis handlen skal blive til noget.

For det første er de £100 millioner, som Chelsea gav for Lukaku sidste sommer, en pris AC Milans nuværende ejere ikke kan betale. Derudover er angriberens ugeløn på omtrent £325.000 også et stykke over, hvad den italienske klub er klar til at smide efter ham.

Håbet for AC Milan er dog, at de kommende ejere i Chelsea er klar på at tabe lidt penge på Lukaku, der tydeligvis ikke fungerer optimalt i klubben.

Samtidig er Milano-klubben i forhandlinger med en stenrig investorgruppe fra Bahrain, der kan tilføre klubben en masse penge og være med til at finansiere et køb af Lukaku.

Tidligere er Lukaku også blevet sat i forbindelse med en tilbagevenden til Inter, men den anden Milano-klub har slet ikke de økonomiske midler til at hente Lukaku tilbage.

Annonce