Vild sommer i vente: PSG vil gå transferamok
Der skal ryddes op i den franske storklub, Paris Saint-Germain, denne sommer.
Lionel Messi og Sergio Ramos forlader klubben, og derudover kan Neymar muligvis også være på vej væk, mens der også er rygter om andre spillere, som er i spil til et exit.
Det forventes derfor, at der kommer gang i svingdøren på Parc des Princes, og ifølge L'Equipe står PSG til at hente syv nye spillere, hvor tre signings allerede skulle være i hus: Milan Skriniar, Manuel Ugarte og Marco Asensio.
Der skal derfor hentes flere spillere, og på ønskelisten er flere Premier League-spillere, melder avisen.
Ifølge L'Equipe er både Bernardo Silva og Ilkay Gündogan på radaren hos PSG, men der bliver kamp om de to Manchester City-spillere.
Barcelona meldes også interesseret i City-duoen, hvor der er meldinger om, at tyskeren har forhandlet en aftale på plads med Barcelona.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. 1,4 milliarder kroner: Nu byder Arsenal stort
2. Kontrakten er på plads: Liverpool er enig med franskmand
3. Højlund vil til denne Premier League-klub
4. Manchester United har truffet Greenwood-beslutning
5. Fabrizio Romano: Disse spillere forlader Manchester United