Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild pris: Benham vil sælge Brentford

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2024 Kl. 13:37

Matthew Benham vil sælge Brentford, og derfor har rigmanden nu sat en proces i gang.

Sådan lyder meldingen fra det store britiske medie Sky Sports.

Meldingen går på, at Matthew Benham har hyret Rotschild til at stå for en proces, hvor der skal indsamles eventuelle bud på Brentford, fordi rigmanden har planer om ville sælge klubben. 

Allerede i løbet af kort tid vil Rotschild, som er en af verdens største uafhængige finansielle rådgivningsgrupper, begynde processen. Det forlyder også, at eksperter forventer, at investorer fra USA vil være interesserede i den engelske Premier League-klub. 

Matthew Benhams relation til Brentford går mange år tilbage. Helt tilbage i 2005 investerede den nu 54-årige englænder i klubben, inden han i 2012 blev klubbens ejer. 

Sidenhen overtog han sideløbende også ejerskabet hos FC Midtjylland i 2014. I sommeren 2023 sagde han dog endegyldigt farvel til den danske klub igen. 

Benham har været med til at føre Brentford op gennem rækkerne i England, og klubben har nu med danske Thomas Frank som cheftræner formået at etablere sig i Premier League. 

Meldingen fra Sky Sports er desuden, at et salg af Brentford kan indbringe mere end 3,4 milliarder kroner. Det forlyder dog også, at Benham overvejer kun at sælge størstedelen af sine aktier i klubben, og at han kan forblive minoritetsinvestor.  

Annonce