Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil være ny transferrekord: Arsenal klar med Vlahovic-bud

Af Jeppe Augustsen
12.01.2022 Kl. 19:44
Arsenal er klar til at slå ny transferrekord med et bud på Dusan Vlahovic.

Arsenal bliver kraftigt kædet sammen med Dusan Vlahovic fra Fiorentina.

Mikel Arteta skulle være desperat efter at hente den serbiske angriber, der med sine 16 mål er topscorer i denne Serie A-sæson.

The Independent melder, at Fiorentina vil kræve £75 millioner (670 millioner kroner), hvis de skal sælge ham i dette transfervindue.

Det er en pris, som Arsenal er klar til at betale, og det vil være ny transferrekord i klubben, da det i så fald vil overgå Nicolas Pépés transferbeløb på £72 millioner.

Det betyder dog ikke, at en transfer er ligetil. 

Udover at skulle overbevise angriberen om et skifte til Emirates Stadium, så er der også andre udfordringer omkring beløbet.

Ifølge The Independent vil Arsenal betale prisen på £75 millioner, men i rater over en fireårig periode, hvilket Fiorentina ikke er interesseret i. De ønsker en større det af beløbet blive betalt med det samme.

Vlahovic-lejren er angiveligt ikke helt overbevist om et skifte til Arsenal, og det skyldes også, at de ved, at der vil være flere muligheder næste sommer, hvor der vil blive indført en frikøbsklausul i hans kontrakt med Fiorentina. 

Men der er ingen tvivl om, at Arteta gerne vil have Serie A-topscoreren og presser på for at hente ham.

Transfervinduet er åbent: Følg med i vores Transfer Live her

Annonce