Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil tilbage til Italien: Chelsea-reserve flirter med Inter

Af Emil Plovgaard
24.07.2021 Kl. 19:05
Marcos Alonso drømmer om et gensyn med italiensk fodbold.

Marcos Alonso presser på et skifte til Inter og en ny udfordring i Serie A. Det skriver blandt andre La Gazzetta dello Sport.

Den 30-årige spanier er ikke et fremmed bekendtskab i italiensk fodbold, hvor han trådte på adskillige græstæpper under tiden hos Fiorentina fra 2013 til 2016.

Hos Stamford Bridge har han ikke haft samme succes, og på det seneste har han haft problemer med at komme iblandt de startende 11.

Alonso var tidligere kædet sammen i en byttehandel med Inters Achraf Hakimi, men sidstnævnte valgte i stedet at skifte til PSG.

Ifølge La Gazzetta dello Sport, skulle Chelsea forlange i omegnen af 15 til 20 millioner euro for Alonso, hvorimod Inter vil foretrække en lejeaftale med købsoption.

Det forlyder, at Alonso selv er ivrig efter et skifte, men han har kontrakt frem til sommeren 2023. 

Den engelske storklub vil sandsynligvis forsøge at dække de 23 millioner euro ind, som Chelsea betalte til Fiorentina for ham i 2016.

 
Annonce