Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vidic fattede ikke en meter: Troede Rooney snakkede tysk

Af Morten Bruun Jørgensen
14.09.2019 Kl. 14:33
Wayne Rooneys dialekt var ikke til at forstå for Nemanja Vidic, som havde vanskeligheder i starten af sin tid hos Manchester United.

Gennem en årrække var Nemanja Vidic en bundsolid klippe i Manchester Uniteds centrale forsvar, og serberen fik undervejs lært en hel masse.

Det var ikke kun på banen, at han blev bedre. Også udenfor banen lærte han at tale – men ikke mindst også forstå engelsk og de forskellige dialekter.

For da han kom til klubben, havde han store vanskeligheder med at forstå, hvad Wayne Rooney sagde. Det fortæller han i et interview med the Athletic.

– Den første gang, jeg mødte ham, troede jeg, han snakkede tysk. Jeg kunne ikke forstå hans accent, og min forståelse for engelsk var begrænset, lyder det fra den nu 37-årige serber.

Det er nu et par år siden, at han stoppede sin aktive karriere efter et ophold i Inter, og nu sigter han efter at gå trænervejen i fremtiden.

Annonce