Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Solskjær har afvist flere jobtilbud

Af Rasmus Leth
06.05.2022 Kl. 11:46
Den tidligere United-træner har modtaget flere træner-tilbud over de seneste måneder.
Ole Gunnar Solskjær måtte forlade jobbet som træner i Manchester United ved udgangen af november sidste år.
 
Selvom den tidligere United-træner har været uden job siden, så har der ikke manglet tilbud. Det skriver Norges største avis, Verdens Gang
 
Ifølge den norske avis har kilder tæt på Solskjær fortalt, at den 49-årige nordmand over de seneste måneder har modtaget flere tilbud – heriblandt også fra Premier League – med henblik på et trænerjob, men han har ikke følt, at tidspunktet var det rigtige. 
 
VG melder yderligere, at Solskjær vil være åben for et comeback som træner til sommer, hvor han blandt andet nævnes som et muligt bud på en kommende Burnley-træner. 
 
Solskjær stod i spidsen for United i 168 kampe. Her blev det til 92 sejre, 35 uafgjorte kampe og 41 nederlag. 
 

Annonce