Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Varsler dårligt for næste regnskab: Arsenal præsenterer massivt underskud

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.03.2021 Kl. 16:16
Arsenal har fredag præsenteret tallene fra regnskabsåret, som sluttede den 31. maj 2020.

Arsenal kan denne fredag offenliggøre et underskud på £47,8 millioner efter skat – svarende til 412 millioner kroner.

Som klubben også påpeger, er det klart, at klubbens økonomi er stærkt påvirket af coronakrisen, men det er værd at bemærke, at de seneste tal er for 2019/20-sæsonen –  altså sidste sæson.

Derfor er det kun enkelte måneder af coronapandemien, som kan ses på dette regnskab, der følger regnskabsåret frem til 31. maj 2020. Derfor kan man næsten kun frygte, at næste regnskab vil se værre ud.

Arsenal skriver på sin hjemmeside, at £35 millioner af underskuddet direkte skyldes coronakrisens konsekvenser såsom manglende tilskuere på lægterne. Det var dog kun enkelte måneder af sidste sæson, hvor tilskuerne manglede – modsat denne, hvor de kun lige akkurat er tale om, at der måske kommer tilskuere til allersidste spillerunde.

 

 

Annonce