Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Var tæt på Tottenham-skifte: Nu henter Wolves målræv fra La Liga

Af Jeppe Augustsen
20.01.2021 Kl. 17:37
Wolverhampton er meget tæt på at sikre sig en offensiv forstærkning, melder Tim Spiers fra The Athletic.

I slutningen af november pådrog Raul Jimenez sig en alvorlig skade efter et sammenstød med David Luiz.

Mexicaneren blev hurtigt kørt på hospitalet, hvor scanningerne viste, at han havde pådraget sig et kraniebrud, som krævede en operation.

Det vides endnu ikke, hvor lang tid han er ude, og derfor har Wolverhampton været på udkig efter en offensiv forstærkning, og det nærmer de sig nu.

Tim Spiers fra The Athletic kan afsløre, at Wolverhampton er meget tæt på en handel, der vil sende den brasilianske angriber, Willian Jose, til Molineux Stadium.

Willian Jose spiller Real Sociedad, hvor han har scoret 60 mål i sine 162 optrædener for klubben.

Der er efter sigende tale om en lejeaftale med mulighed for at gøre skiftet permanent til sommer. 

Den 29-årige angriber var angiveligt tæt på et skifte til Tottenham sidste sommer, men de to klubber kunne ikke blive enige om en pris.

Annonce