Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Var tæt på jobbet for ni år siden: Nu kan han blive Mourinhos afløser

Af Morten Bruun Jørgensen
20.02.2021 Kl. 08:59
Brendan Rodgers er i spil til at blive Tottenhams afløser for José Mourinho.

For ni år siden var Brendan Rodgers tæt på at blive Tottenham-manager, og nu kan muligheden opstå igen.

Football Insider skriver således, at Rodgers er den førende kandidat til at erstatte José Mourinho, hvis portugiseren modtager en fyreseddel hos London-klubben.

Tottenhams bestyrelsesformand Daniel Levy har længe haft et godt øje til Rodgers, og nordireren var Levys foretrukne valg inden fyringen af Harry Redknapp i juni 2012.

Desværre for Tottenham kom Liverpool dog klubben i forkøbet og ansatte Rodgers, som havde præsteret gode ting med Swansea og vist et stort potentiale som manager.

Sidenhen har Rodgers stået i spidsen for både Celtic og nu Leicester, hvor hans renommé bestemt ikke er blevet dårligere efter flotte resultater med begge klubber.

Derfor er han nu også Tottenhams førende kandidat til at erstatte José Mourinho, der ikke har skabt særlig gode resultater med The Lilywhites på det seneste.

Det er således blot blevet til 16 point i de seneste 14 ligakampe, men det vil også blive ganske dyrt for London-klubben at skille sig af med Mourinho.

Samtidig skriver ESPN også, at Levy først vil beslutte sig for, om Mourinho skal fyres efter sæsonen.

Annonce