Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt: Liverpool-flop nægtede at rejse med til kamp

Af Emil Plovgaard
14.04.2024 Kl. 19:42

Naby Keitas fremtid hos Werder Bremen hænger efterhånden i en tynd tråd.

Han nægtede angiveligt at stige ombord på holdbussen, som søndag slog kurs mod Leverkusen.

Den tidligere Liverpool-spiller har været ramt af skader i stor stil i denne sæson, og han har blot spillet i fem kampe, som har budt på i alt 106 minutters fodbold.

Keita har tilbragt næsten fem måneder ude med skader og på landsholdsrejse med Guinea, men han vendte tilbage i aktion for Bundesliga-mandskabet i den forgangne sæson.

På trods af, at han igen kan betræde en grønsvær, blev han rasende, da han fandt ud af, at han ikke ville være at finde i startopstillingen til søndagens udekamp mod Bayer Leverkusen.

Ifølge klubben nægtede 29-årige Keita at rejse med holdet, da han blev fortalt, at han skulle starte på bænken.

Det afslørede klubbens sportsdirektrø, Clemens Fritz.

– Efter Naby Keita i går fandt ud af, at han ikke ville komme til at spille fra start, besluttede han sig for ikke at hoppe ombord på bussen, men i stedet for tog han hjem.

– Vi vil tale med ham og hans rådgiver i morgen angående konsekvenserne, og hvordan vi kommer videre herfra, lyder det fra Fritz ifølge Goal.com.

Bayer Leverkusen blev søndag tyske mestre med 5-0-sejren over Werder Bremen.

Naby Keita skiftede til Werder Bremen i 2023, efter at han senest havde repræsenteret Liverpool, som han tørnede ud for fra 2018 til 2023.

LÆS OGSÅ: Ekspert fremhæver én positiv ting efter Liverpool-fiasko

Annonce