AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
02:12:2022 16:19
van der Vaart slagter tysker: "Han er den tyske Harry Maguire"

Den tidligere Tottenham-stjerne er langt fra tilfreds med forsvarsspillerens præstationer under VM-slutrunden.


Tyskland røg torsdag ud af VM. Hansi Flicks mandskab nåede ikke længere end gruppespillet. Særligt nederlaget til Japan viste sig at koste dyrt.

Det er naturligvis ikke noget, der huer vores nabo mod syd, og et af kritikpunkterne under slutrunden har især været de defensive problemer, der har hærget Tyskland.

Die Mannschaft har således lukket mål ind i hver kamp under gruppespillet, og det blev i sidste ende også for dyrt. Fadæsen mod Japan endte i sidste ende med at resultere i en fuldstændig fiasko.

En af de spillere, der fik fuld spilletid for Tyskland i de tre gruppespilskampe, er Niklas Süle, og han formåede ikke at imponere. Snarere tværtimod.

Han spillede som højre back i den første kamp mod Japan, og i kampene mod først Spanien og til sidst Costa Rica, blev han så rykket ind til den position, han er noget mere vant til, nemlig midtstopper.

Med tanke på de defensive problemer, er Süle en af de spillere, der kan lægges til last for de skuffende præstationer, og det gør den tidligere Tottenham-midtbanespiller Rafael van der Vaart.

Over for den hollanske TV-station NOS, sammenligner van der Vaart nemlig Süle med Manchester Uniteds Harry Maguire, der især i sidste person var genstand for megen kritik.

- Tyskland har et problem i forsvaret.

- Süle er ikke verdensklasse. Han er den tyske Harry Maguire, lyder det fra Rafael van der Vaart, og det skal tilsyneladende ikke forstås som en kompliment med tanke på, at hollænderen tidligere har draget paralleler mellem Harry Maguire og en spiller lavt nede i rækkerne.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE