Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Værsgo, Ronaldo: Manchester City har kontrakten klar

Af Jeppe Augustsen
25.08.2021 Kl. 21:47
Manchester City har kontrakten klar til Cristiano Ronaldo, men en handel er kompliceret. Det melder både Gianluca Di Marzio og Fabrizio Romano.

Harry Kane har meldt offentligt ud, at han bliver i Tottenham, og det betyder, at Manchester City må se andre veje.

Efter udmeldingen berettede flere medier, at det kunne meget vel blive Cristiano Ronaldo, der ender på Etihad Stadium.

Og nu tager rygterne fart.

Her til aften erfarer transferjournalisten, Gianluca Di Marzio, at Manchester City er interesseret i den portugisiske verdensstjerne og vil tilbyde ham en toårig kontrakt med en årsløn på €15 millioner, der svarer til 111 millioner kroner. 

Manchester City skulle ifølge Gianluca Di Marzio være den eneste klub, som tingene ser ud nu, der kan blive Cristiano Ronaldos næste destination.

Som altid har Fabrizio Romano også meldt sig på banen, og han beretter, at Manchester City ikke vil betale noget for Juventus-angriberen eller smide Gabriel Jesus med i en byttehandel, som italienerne er interesseret i, og det er dét, der forhindrer en handel, som det ser ud nu.

Annonce